Forandringsbureau
Sammen med vores kunder skaber vi forandringer, fordi verden har brug for revolutioner. Ikke én stor. Men 1000 små. Derfor ”Tiny Revolutions”.
Virksomheder, organisationer og myndigheder står over for nye komplekse udfordringer, der i stigende grad bliver sværere at løse med klassiske redskaber. Derfor føler vi som virksomhed et ansvar for at bruge vores kompetencer til at gøre en positiv forskel.
Vores vigtigste værktøjer er kommunikation, teknologi og indsigt i mennesker. Vi ved, at de fleste forandringer kræver, at man er i stand til at:
- sikre opmærksomhed
- engagere interessenter
- flytte adfærd
Vi er eksperter i at skabe forandring og har stærke kompetencer inden for strategi, digital og datadreven kommunikation, dagsordensættelse, kampagner, partnerskaber, public affairs, adfærdsforandring, branding, sociale medier, PR, design, UX og analyser.
Det kombinerer vi med dyb faglig indsigt i kundernes verden, hvilket gør os i stand til at levere mærkbare forandringer for kunder og samfund.
Om os
Operate blev etableret i 2002 med ønsket om at skabe et strategisk funderet bureau med ekspertise indenfor kommunikation. Sidenhen udvidede vi som digitalbureau og adfærdsbureau. I dag kalder vi os et forandringsbureau.
Med over 60 engagerede kolleger i huset kan vi levere forandringer. Vi har erfarne toprådgivere og dybe specialister i alt fra analyse og strategi over kampagne til digital og design. Sammen sætter vi det rette hold til dig.
Samarbejde
Vores to søsterselskaber
Operate Technology, der er en digital udviklingsvirksomhed.
Operate Experience, der har speciale i oplevelseskommunikation.
Internationalt samarbejde
Gennem det globale netværk IPREX løser vi internationale opgaver for vores danske kunder og lokale/regionale opgaver for internationale kunder.