Tre oplevelsesruter i Nordsjælland
I Nordsjælland er der fantastisk smuk natur samt det UNESCO verdensarvsfredede parforcejagtlandskab. Naturstyrelsen Nordsjælland ønskede at disse attraktioner kunne blive formidlet digitalt.
Det blev til tre forskellige app-ruter; en guidet vandretur, en skattejagt for børn og en invitation til at komme med kongen rundt på en parforcejagt.
Spil med
Prøv blandt andet Oppermann mysteriet, der motiverer særligt børn og barnlige sjæle i at udforske naturen, genkende planter og gå på en digital skattejagt.
Eller Parforcespillet, hvor du kan komme med på jagt efter en kronhjort (næsten) som det foregik i 1700-tallet.
Spillene fungerer gennem brug af gps, så rutens poster aktiveres på smartphone, når brugeren nærmer sig.
På smartphone vises animerede figurer med speak ved hver post, der forklarer og guider brugeren i de forskellige opgaver.
Spillene indeholder derudover billedgenkendelse og quizzer. Herigennem får brugerne større forståelse for naturen, dyrene, biodiversiteten samt barokken.