Sådan anlægger vi Femern tunnelen
Det fascinerende infrastrukturprojekt Femern-forbindelsen forbedrer tog og biltrafikken mellem Tyskland og Danmark. Det er en del af et samlet EU infrastrukturplan og samtidig et projekt med stor indflydelse på lokalområdet. Derfor er det vigtigt, at der bredt i Danmark og Tyskland er en forståelse for, hvordan anlægsprojektet gennemføres og særligt, hvilken indflydelse det har på miljø og klima. En interaktiv udstilling til messer og visitorcentret i Rødby er en del af svaret på dette.
Løsning
I fem fortællinger kan publikum på messer eller i visitorcentret selv interagere med udstillingen og på den måde få svar på spørgsmål om centrale temaer: Hvordan udgraver man en rende på bunden af havet og får placeret de 73.500 tons tunge tunnelrør? Hvordan bygger man et 217 meter langt betonrør til tog og biler? Hvordan kommer der til at se ud inde i den færdige tunnel? For alle temaerne er der udover indsigt i anlægsprojektet også en særlig ”klimaknap”. Når du trykker på den, får du en gennemgang af de mange tiltag, Femern AS har taget for så vidt muligt at begrænse det store anlægsprojekts CO2-udslip.
Netop publikums interaktion med udstillingen er helt central. Med knapper, projiceringer, video og animationslag, som vises oven på det trykte, får publikum en bedre og dybere indsigt end, hvis de blot skulle læse om projektet eller se en YouTube-video.
Med den interaktive udstilling forklarer Femern AS også om de topmoderne teknologier og nyeste ingeniørviden, som Danmark med dette projekt bruger. Det vil formentlig fremover være med afsæt i erfaringer fra Femern anlægsprojektet, at mange tunnelprojekter verden over vil blive projekteret.